Din Alternative Portal

Advertisement
Advertisement
Advertisement
Advertisement

Who's Online

Forside arrow Sundhed i Dagligdagen arrow Stress arrow Stresset pga. arbejdsløshed?
Stresset pga. arbejdsløshed? PDF Udskriv E-mail
Skrevet af Kiirsten Pedersen
onsdag 11. november 2009

Vi hører gang på gang i medierne, at nu er der afskediget 50 mand her og 220 der. Hver gang omtales det som en katastrofe af dimensioner.

Dog er arbejdsløsheden på nuværende tidspunkt ikke nær så høj som for blot få år siden og det ser heller ikke ud til at den når derop. Men statistik fortæller ikke noget om den enkelte og slet ikke noget om den enkeltes reaktion på en afsked. For nogle vil en afsked komme som en gave og give lidt luft i dagligdagen uden samtidigt at være en trussel mod økonomien. For andre vil en arbejdsløshed være en stor katastrofe, både menneskeligt, socialt og økonomisk.

I Danmark er der knyttet meget identitet til vores arbejde. Vi spørger hinanden: "Hvad laver du?" og ikke "hvem er du". Mange mister fuldstændigt deres identitet samtidigt med, at de mister deres arbejde, og det udløser stor stress, mængder af hormonet kortisol pumpes rundt i kroppen og bringer den i en kæmp-eller-flygt-situation. Men det er ikke muligt at kæmpe sig ud af kendsgerningen, at man er blevet arbejdsløs og man kan heller ikke flygte fra den. Magtesløsheden sniger sig ind; der kommer symptomer fra kroppen, det kan fx være forstyrret nattesøvn, støjfølsomhed, madlede eller det modsatte - trøstespisning - det kan være smerter fra led og muskler, hovedpine. Apatien kan snige sig ind, det samme gælder vrede og depression. Og kommer en person først dertil, er muligheden for at finde nyt arbejde reduceret meget, eller måske helt væk.  En sådan ramt person har brug for al mulig støtte fra omgivelser, måske også praktisk støtte til at søge nyt arbejde.

Personen har brug for at vide at han/hun stadig er værdifuld også uden et arbejde. Har brug for at se de nye muligheder, der åbner sig, såsom en ny uddannelse, efterløn måske, bruge andre kompetencer og dermed en ny form for job. Derfor er det også vigtigt, at den arbejdsløse laver en kompetenceliste over sig selv, måske med en ægtefælle eller vens hjælp. På denne liste skal stå ALT man er god til, også det der ikke findes papirer eller eksamensbeviser på. Det kan for eksempel være "god til at finde løsninger", "god til at køre om natten", "god til at oplære andre", "god til at håndtere konflikter". Jo mere detaljeret en sådan liste bliver, jo større hjælp bliver den i forsøget på at finde nyt arbejde. Brug et kosttilskud med perikum, hvis modløsheden trænger sig for meget på. (Dog ikke hvis du tager blodfortyndende medicin, hormontilskud og visse antidepressive midler).

Socialt kan arbejdsløsheden også belaste. Mange af os har et stort socialt netværk gennem vores arbejde, og det mistes. Jeg har gentagne gange oplevet, at mennesker, der er blevet syge eller arbejdsløse, hurtigt er blevet "glemt" af de tidligere kollegaer, også selv om der var et stort sammenhold. Det skuffer utroligt meget at være offer for: "Ude af øje - ude af sind". Undgå at få følelsen af at dine tidligere kollegaer svigter dig, opsøg dem, du plejer at omgås, eller giv slip på det, som ikke kan fortsætte, og vær taknemmelig for den gode tid, der har været. Find nye sociale relationer i stedet fx gennem dine interesser.

Økonomisk kan en uforudset arbejdsløshed synes katastrofal. Mange sidder hårdt i det med fx hus, der er faldet i værdi eller ikke kan sælges. Søg hjælp, hvor den findes i stedet for at ignorere rykkere og lade som ingenting. Få aftaler i stand med de, du skylder penge, brug din bankrådgiver eller en professionel økonomirådgiver til at få overblik over din økonomi. Lader du som ingenting vokser gælden blot. Selv et lille beløb bliver stort efter rykkergebyrer og inkasso. Kreditforeninger kan ofte give henstand med ydelserne et par gange.
Med disse linjer håber jeg at have gjort tilværelsen lidt lettere for en arbejdsløs. Det primære er at du har et valg: Du kan vælge at lade stå til eller du kan vælge at gøre noget, og det sidste vil før eller siden give dig det ønskede resultat. Vælger du at lade stå til, kan det i værste fald føre til depression og social deroute (nedtur).

Sidst opdateret ( mandag 04. januar 2010 )
< Forrige Næste >