|
Skrevet af Anne van der Merwede
|
|
torsdag 29. januar 2009 |
|
Skipper Skræk lærte os at spinat er super-mad. Dengang tænkte man især på det høje jernindhold, men i dag kender man mange flere næringsstoffer i spinat. Plantestofferne er talrige bl.a. lutein, der er en af de vigtigste antioxidanter i øjet.
Derudover indeholder de grønne blade en sand skat af næringsstoffer, bl.a. betakaroten, C- og K-vitamin, co-enzym Q10 og klororfyl, ligesom spinat også er en fremragende kilde til folinsyre (B9).
Spinat spises rå i salater eller med ristede pinjekerner og avocado. Spinat klæder laks, er flot i grønsagslasagne og passer i supper, til wokretter og omeletter.
En spinat-salat kan tilføres ristede mandler, mandarinbåde, champignon i skiver og dryppes med estragonvineddike.
|
|
Sidst opdateret ( mandag 02. februar 2009 )
|