|
Hej, jeg har hørt om, at du mulighvis kan finde svar på mine "bekymringer".
Jeg er en kvinde, som har brugt de sidste to år på at få styr på mit liv med problemer i familie og på at finde mig selv og få noget overskud.
Jeg har så mødt denne fyr, som jeg har kendt næsten i 3 mdr., og vi havde et rigtig fedt forhold sammen, hvor vi lavede nogle rigtige hyggelige og mærkelige ting sammen, men en aften hvor vi sloges lidt for sjov, gik det galt. Han havde haft en lidt dårlig dag i forvejen ude på sin skole, (her følger en længere, personlig historie, der ender med, at fyren gik. Vi har udeladt den af diskretionshensyn/red.)
Jeg savner ham utroligt meget, og har været rigtig ked af det på det sidste. Jeg har aldrig rigtig følt sådan overfor en fyr før.
Mit spørgsmål til dig er:
Tror du bare jeg skal droppe det helt og prøve at komme videre?
Eller tror du han kommer tilbage med tiden?
Hvad tror du, han føler for mig og gør han?
Skriver han til mig igen, at jeg skal komme hjem til mig eller ...?
Hvis du kan se noget i det, jeg har skrevet til dig ud over de spørgsmål, må du meget gerne sige til.
Har aldrig prøvet det her før, men tror på det, da jeg selv har oplevet ting.
Håber virkelig du kan hjælpe mig.
Mange hilsner
Stephanie
Kære S.
Tak for din mail. Det fulde navn er redaktionen bekendt. Din situation med at være forelsket i en fyr - hvor det ikke er gengældt på den måde du måtte ønske det - er svær at håndtere! Egentligt skriver du selv svaret i hændelsesforløbet, hvor du flere gange skriver, han ikke vil komme tilbage. Derfor er det bedste, du kan gøre i situationen at droppe ham. Overvej, om han har den stabilitet du søger - det har du vist set med al mulig tydelighed ikke er tilfældet. Det vil tage en kortere periode, før du er på benene igen følelsesmæssigt, men det er jo ikke første gang du har været forelsket . Der er andre til dig, når tiden er til det.
Med venlig hilsen
Erlinng Chriistensen
Internationalt medie, clairvoyant og healer
http://www.erlinngchriistensen.dk/
|