|
Skrevet af Erlinng Chriistensen
|
|
søndag 30. august 2009 |
|
Hej,
Vi har haft vores hus til salg i over 1 år, og det frustrerer mig meget, at vi ikke kan komme videre. Den mindste af vores små døtre skal snart i dagpleje/vuggestue, og det ville være så rart at vide, hvor vores base skal være.
Vi har desuden villet flytte vores datter i en bedre børnehave, men har måttet vente til vi flytter derhen, hvor vi vil bosætte os i fremtiden.
Vi vil gerne finde et hus med mere plads og en mere idyllisk beliggenhed. Spørgsmålet er bare, hvornår vi kan få vores hus solgt, som i forvejen løbende er sat ned i pris. Og bliver det her i 2009? Det tapper os for energi hver gang vi har fremvisninger og skal forberede huset til det og efterfølgende vente på svar, som så har været negative hver gang. Håber du kan give os en horisont for, hvornår vi kan regne med at tiltrække en køber.
Mange hilsener
Den frustrerede hussælger
Til Mette
Tak for mail. Det fulde navn er redaktionen bekendt. Tiderne for salg af hus er ikke de bedste. Men I bør nok forberede jer på en ventetid endnu. Året ud samt lidt ind i det nye år. Se evt. efter om der er nogen bolig, som kunne være et led i en byttehandel.
Med venlig hilsen
Erlinng Chriistensen
Internationalt medie, clairvoyant og healer
www.erlinngchriistensen.dk
|