|
Hej.
Jeg ønsker mig forfærdelig meget et barn mere - men min kæreste ved ikke, om han "tør" pga. den angst, han havde, da vi ventede vores 1. barn. Han taler ikke meget om det - men det fylder så meget i mig, at jeg er ved at blive skør. Får vi et barn mere? Og bliver vi overhovedet sammen?
Kommer jeg videre med mine personlige problemer og mit dårlige helbred (leddegigt) - og hvad kan jeg evt. gøre for at få det bedre?
På forhånd tak.
Kære spørger.
Jeg ser, at du får et barn mere, men ikke med din nuværende kæreste som far, og det varer et par år, før du får barn igen.
Med hensyn til dit helbred, ser jeg, at du kan få det væsentligt bedre end nu. Jeg ser, at du bruger de næste par år på en personlig udvikling, der også gavner dit helbred. Denne udvikling handler i høj grad om, at finde ud af, hvem du er og hvad du står for. Det handler også om at lære at sige nej og ja på de rigtige tidspunkter. Du siger ofte ja for at tækkes andre, fordi du er bange for at blive afvist. Ved at lære at turde afvisningen, kan du i højere grad sige nej til andres krav til dig. Du har også brug for at se på din frygt for ikke at være god nok. Brug dagligt lidt tid på at sende kærlighed til dig selv, og brug også lidt tid på at være taknemmelig for det, du har.
Kort sagt handler det om, at du lærer at tage ansvar for dig og i dit liv. Brug evt. en dygtig behandler til at hjælpe dig, en behandler, der både kan håndtere dine personlige problemer såvel som dine fysiske gener.
Med ønsket om alt det bedste for dig fremover.
Kærlig hilsen Kiirsten Pedersen
Kinesiolog, clairvoyant og akupunktør
www.kiirsten.dk
|