Sund Livsstil messe i Øksnehallen

Hvad sker der, når man beslutter sig for at undersøge, om diverse forskellige forudsigelsesmetoder dur til noget? Og hvad er det lige, der sker, når et menneske kigger ud i fremtiden?

Denne lille hverdagsbegivenhed omhandler egentlig clairvoyance – klarsyn – men forklaringen lader sig lige så godt bruge til tarotkort.

Jeg havde haft en stand på helsemessen i Viborg. Det havde været nogle gode og spændende dage, hvor jeg havde talt med en masse mennesker.

Vel hjemme igen blev jeg ringet op af en kvinde, som havde benyttet lejligheden til, på messen, at foranstalte et lille forsøg efter eget design: Hun var gået til to forskellige clairvoyante og havde stillet dem det samme spørgsmål. Skønt begge svarene var helt korrekte og brugbare for hende, var de alligevel milevidt forskellige. Nu var damen forvirret. For hvordan kunne det lade sig gøre? Med det samme spørgsmål?

Vi mennesker har en tendens til at overse detaljerne. Vi tillægger dem ikke betydning. For denne kvinde var der ikke sket noget imellem de to besøg hos de clairvoyante. Syntes hun. Men faktisk var der sket det meget vigtige, at hun havde fået svar på sit spørgsmål. HUN var derfor ikke længere den samme - energimæssigt set. Hun havde allerede forholdt sig til svaret hos den første clairvoyant og passet det ind i sin virkelighed. Dette havde allerede ændret hendes tankegang, hvilket ændrer hele grundlaget som den næste clairvoyante skal læse ud fra. En clairvoyant – eller en tarotoplægger – baserer sine læsninger på de energier, der er omkring klienten. Energier, der skabes af følelser, tanker, handlinger m.m. Disse ændrer sig fra sekund til sekund og indimellem ganske radikalt. Fx hvis man får en viden bragt ind i sit bevidsthedsfelt, der sætter nogle ting på plads, man har undret sig over.

Jeg tror alle mennesker har prøvet dette med at få svar på ét spørgsmål, hvorefter der dukker alle mulige tillægsspørgsmål op. Det er ganske naturligt. Og det var sket for denne kvinde.

På vejen hen til sin anden aftale, havde hun tænkt meget over svaret fra den første clairvoyante. Det vendte en del op og ned på hendes forestillinger, dette svar. Da hun næste gang stiller det spørgsmål, hun én gang har stillet, bliver det derfor besvaret ud fra hendes nuværende energitilstand eller tilstand af afklaring. Da hun allerede har fået svar på sit grundlæggende spørgsmål, bliver svaret på spørgsmålet givet ud fra, hvad hun har brug for at vide nu. Der er altså nogle ting, der allerede er givne, som ikke var det, da den første clairvoyante blev spurgt. Og derfor bliver svaret snarere en uddybelse af hendes tidligere spørgsmål end en ny besvarelse af det samme.

Og det er hele essensen i at afprøve energiarbejdere (clairvoyante, healere, tarotoplæggere m.fl.) ”videnskabeligt”. Man er nødt til at designe forsøget, så det tager højde for måden energiarbejderen arbejder på. Ellers vil det være ligesom at prøve at forstå, hvor meget et smil vejer. Det er det, som alternativt arbejdende mennesker bliver udsat for. De kan godt få lov til at arbejde i deres eget miljø, men man prøver at forstå det, der sker med de erfaringer, man selv har. Er det videnskaben, der er undersøgeren, er det den etablerede videnskabs øjne og erfaringer, man måler med, og man ser bekvemt bort fra naturlove, der kan forklare, hvorfor nogle ting bare ikke kan måles – endnu. Et videnskabsmiljø, der kun i bedste fald er åbensindet nok til at acceptere, at den på nuværende tidspunkt ikke kan forklare alt, og stadig – efter at den har påvist, at alt stof i sin essens er energi – vægrer sig ved at tro, at disse energier kan ses, sanses eller overhovedet bruges til noget af mennesker, er ikke seriøst. Det tenderer middelalderens trosstyrede videnskab. I vor tid er det blot troen, der er videnskabsstyret. Heldigvis har lægfolk til alle tider aldrig været så dumme, som en del akademikerne har villet gøre dem til. Lægfolk har altid accepteret, at der er mere mellem himmel og jord end det, der kan forklares. De accepterer, at hvis noget hjælper, har det sin berettigelse. Den store forskel på videnskab og folketro er, at videnskaben hævder at handle på folkets vegne. For den er det derfor vigtigt, at en ting virker i hovedparten af tilfældene ud fra nogle givne vilkår. Det begrænser allerede videnskabens syn temmelig meget. For den gælder det ikke, at der kan være mening i det meningsløse og dermed, at ikke alt skal kunne forklares eller kureres.

Heldigvis er der mange tegn på en opblødning mellem såkaldt tro og såkaldt videnskab. Det går mere og mere op for parterne i begge lejre, at ingen af dem alene sidder inde med den fulde sandhed. At de har brug for hinanden. Og ingen af dem mindre end den anden. Det er mit håb, at det indenfor en overskuelig årrække bliver muligt at arbejde på tværs af alternativ og konventionel tankegang og stille en helhedsorienteret rådgivning til rådighed for den almindelige borger. I mellemtiden: Bliv endelig ved med at undersøge rigtigheden af de muligheder, du benytter dig af – som kvinden i mit eksempel – men lad dig, som hende, ikke nøje med et negativt udfald, men spørg videre – hvorfor er det sådan?