Din Alternative Portal

Advertisement
Advertisement
Advertisement
Advertisement

Who's Online

Forside
Tyren PDF Udskriv E-mail
sndag 01. juni 2008

Stjernetegnet Tyren (20. april - 20. maj)

TYREN (latin: Taurus) er det fastholdende, besindige jordtegn med penge- og kærlighedsgudinden VENUS som planethersker. Hun bearbejder sindigt men bestemt jorden, så træer, buske og blomster kan vokse op og glæde os med deres skønhed.

 

tyr15.jpgTyre har ofte ”grønne fingre” og er også glade for god mad, og tilbereder den gerne selv og med stor omhu og udsøgt smag. Denne langsomme grundighed kan være en hæmsko for indlæring; men når Tyren først har forstået essensen i stoffet og lært det, sidder det for altid. Det siger sig selv, at al denne fastholdenhed må have ulemper, og der skal sandelig også uhyre kraftige impulser eller lang tids påvirkning til, men SÅ kommer reaktionen skam også. Få har vel i vores verdensdel oplevet en rasende tyr bisse hen over marken. I dén situation gælder det blot om at komme uden for dens radius hurtigst muligt. Når irritation gemmes til pas længe, bliver det endelig udbrud af vulkanagtig styrke og varighed. Almindeligvis handler det meget om at tage sig tid til at nyde livets (materielle) goder og skønhed. Tyren elsker penge og alt, hvad der kan købes for penge, gerne kvalificeret luksus, såvel i modeforretningen som hos slagter og grønthandler. Nutidens stressede menneske burde måske tage ved lære af Tyrens sans for de stille glæder, ja vi kunne sågar få gavn af Tyrens tendens til ladhed af og til: vi skal jo også lade op ind i mellem anstrengelserne. Har du set Disney’s tegnefilm om tyren Ferdinand, der hellere vil sidde under korkegen og snuse til blomsterne end være i arenaen med tyrefægteren, så har du et arketypisk billede på en Tyr.

Sidst opdateret ( torsdag 13. oktober 2011 )
 
< Forrige   Næste >