Forsøgspersoner søges i Østjylland

Er du kvinde og over 40 år, har du nu chancen for at være med i en undersøgelse af effekten af forskellige kosttilskud på Skejby Sygehus i Århus.
Læs videre... [Forsøgspersoner søges i Østjylland]
 

Din Alternative Portal

Chat på Alterne

We have 11 guests online
Advertisement
Advertisement
Advertisement
Advertisement

Who's Online

Vi har 11 gæster online
Forside
Uddannelsen til kunstterapeut PDF Udskriv E-mail
Skrevet af Maryanna Morthensen   
lørdag 22. maj 2010

Til Maryanna Morthensen, exam. kunstterapeut.

Hej M. Allerførst 1000 tak for guldkornene, jeg læste fra dig omkring ovennævn. udd. Jeg har i nu 3-4 år kredset om uddannelsen - er 100 % overbevist om, at det er mit kald. Så den fase er overstået. Nu skal  jeg handle på det. Jeg skal vælge det helt rigtige og allerbedste sted at tage uddannelsen.
Dette er nemlig en gave, jeg vil investere i mig for resten af mit liv - jeg er overbevist om, at jeg har så meget at give.

Jeg er selvstændig dekoratør sideløbende med et ekspeditionsjob i en butik. Jeg skal finde ud af, om der findes en erhvervsvejleder for en voksen som mig - 45-årig kvinde i job. Hvordan kan jeg skrue tingene sammen? Kan jeg beholde mit ekspeditionsjob under uddannelsen, så jeg trods alt tjener nogle penge? Kan jeg søge orlov fra jobbet til uddannelsen? Kan jeg få voksenuddannelsstøtte? Eller søge stipendier?
Det er bare det her jeg skal - kan du hjælpe mig lidt tættere på svarene på alle mine spørgsmål?

Søger naturligvis alt hvad jeg kan finde på nettet, men det lyder til, du ved en masse. og har jo sikkert været det hele igennem selv og har en masse erfaring at øse ud af.
Glæder mig meget til at høre fra dig.

På forhånd tak.

De bedste hilsner fra
Henriette Pind Sørensen

 

Kære Henriette.

Mens jeg tog uddannelsen til kunstterapeut, blev mit uddannelsessted (Institut for Kunstterapi) evalueret til godkendelse af Socialministeriet. Denne godkendelse kom efterfølgende i hus. Det betyder, at der er sagt god for, at uddannelsen opfylder kvalitetskravene for psykoterapeuter. Det er desuden den længst eksisterende i Danmark, grundlagt i 1988.

Jeg synes, at det er så fedt, at du har lyst til at blive kunstterapeut. Men først og fremmest skal du nok gøre dig klart, at det allerbedste sted ikke findes. Det vil nemlig være helt individuelt, og det afhænger i høj grad af ens egen holdning til forløbet, hvor meget man tager med sig derfra. Og i høj grad også, hvordan man svinger med ånden på stedet samt de andre kursister på ens hold. De uddannelser, der findes i Danmark opfylder, så vidt jeg ved, alle nogle grundlæggende kvalitetskrav og nogle tilbyder introduktionskurser, så man kan få en ide om stedets måde at arbejde på. Ellers kunne det måske være et af de krav, du stillede for at uddannelsesstedet skulle komme i betragtning hos dig, at de giver kommende elever denne mulighed?
Det kunne derfor være en ide for dig - når du skal finde dit sted - at besøge de få forskellige uddannelsessteder, der er i Danmark. Mest for at mærke, om du kan lide atmosfæren på stedet. Det kan du overveje. For selvom det kvalitetsmæssige nødvendigvis må være i orden, så er det meget vigtigt, at din krop og dit sind også kan lide at være på stedet. Ellers får du simpelthen ikke det ud af det, som du kunne. Vær også opmærksom på, at uddannelsen varer minimum tre til fire år, og at du i den periode kan ændre dig så meget og i en sådan retning, at stedet og dig ikke længere passer sammen. Men dette kan kun tiden vise.

Et andet område, der er relevant for dig er, at du tilsyneladende ikke har en baggrund, der har skaffet dig kendskab til det danske sundhedsvæsens måde at arbejde på og den tradition, der gør sig gældende her. Det kan derfor være nødvendigt for dig at henvende dig til uddannelsesstederne for at høre, om du kan komme ind - evt. på en kvoteordning. I nogle tilfælde er der måske bare brug for nogle aftenskolekurser, der kan opkvalificere. Jeg ved af erfaring, at det er meget forskelligt fra region til region, hvilke muligheder der er for støtte, så jeg kan desværre ikke give dig noget generelt svar. Her må du igen selv gøre et stykke fodarbejde og kontakte de enkelte uddannelsessteder for at høre, hvilke erfaringer de har med elevstøtte og om de evt. er godkendt i forbindelse med voksenuddannelsesstøtte. Med hensyn til erhvervsvejleder, så kan du henvende dig på dit lokale jobcenter og få en aftale med erhvervsvejlederen dér.

Men når de ting er på plads, så er den gode nyhed, at du kan tage hele forløbet mens du passer dine jobs. Det er nødvendigt for den psykologiske sundhed hos eleverne på uddannelsen, at der er tid hjemme imellem de enkelte kurser på uddannelsen til at bearbejde de processer, der sættes i værk undervejs. Derfor er i hvert fald kurserne på Institut for Kunstterapi tilrettelagt som et vist antal årlige internatkurser, hvilket betyder, at du i en til to uger med et par måneders mellemrum flere gange om året bor på instituttet og får undervisning samt arbejder kreativt med terapi og proces. Det passer jo fint ind i den danske feriekultur, men du kommer jo så til at bruge dine ferier på uddannelsen, hvis du ikke kan finde andre muligheder. Imidlertid synes jeg, at det er en skøn måde at holde ferie på. I hvert fald meget anderledes end hverdagen.

Der er et omfattende pensum til uddannelsen, så du skal være forberedt på at læse og udarbejde opgaver til aflevering hjemme - men det ved du sikkert allerede, når du har bagt på dette emne i fire år.

Jeg er ked af, at jeg ikke kan være mere specifik, men jeg håber, at dette kan bringe dig videre, og jeg ønsker dig alt muligt held og lykke med dit projekt.

Varme hilsner
Maryanna Morthensen
Dipl. kunstterapeut

www.epilepsi-partner.dk

 

Sidst opdateret ( søndag 02. januar 2011 )
 
< Forrige   Næste >