Advarsel mod "party"-kosttilskud

Fødevarestyrelsen advarer mod ni sundhedsskadelige kosttilskud, der bliver solgt fra hjemmesiden Partypills.dk samt i kiosker og på diskoteker i Øst- og Midtjylland.
Læs videre... [Advarsel mod "party"-kosttilskud]
 

Din Alternative Portal

Chat på Alterne

We have 19 guests online
Advertisement
Advertisement
Advertisement
Advertisement

Who's Online

Vi har 19 gæster online
Forside
Uren hud efter hjemkomst fra USA PDF Udskriv E-mail
Skrevet af Kiirsten Pedersen   
søndag 01. april 2007

Hejsa

jeg er 26 år og har boet de sidste 2 år i USA. Jeg har aldrig haft hudproblemer og mine brødre var altid jaloux for det havde de. Men ugen efter jeg kom herover begyndte jeg at slå ud voldsomt. Jeg pillede desværre i det, hvilket gjorde det værre, men det var ikke rigtig bumser. De lå nærmest UNDER huden og ville ikke gå væk.
Da jeg kom hjem til DK i november 2007 for 2 måneders tid, inden jeg tog til USA igen, begyndte jeg at tage Longo Vital og smøre blid kopattesalve på de steder, jeg havde pillet. De helede pænt, dog langsomt, og Longo Vitalen hjalp faktisk. Men ikke helt. Min lillebror foreslog Cynaramin4 så det begyndte jeg på herovre, og undgik også friture, det hjalp vidunderligt, men det sidste vil ikke helt væk, jeg slår stadig ud her og der, og jeg vil gerne vide, hvordan jeg helt undgår det?
Jeg har droppet alle de opreklamerede rensecremer, og bruger blot en blid Neutrogena sæbe, men denne sidder på en slags ansigtsvibrator (the wave) som gør min hud dejlig blød, og jeg undgår at røre for meget ved mit ansigt.
PS. Jeg fjerner min makeup hver aften med MiniRisk makeupfjerner, og bruger den naturlige BareEssentiels, som er naturlig makeup ... jeg bruger intet tungt som foundation (flydende) osv.

Håber du kan hjælpe mig ...

Venligst
Maria

Kæreste Maria.

Huden er vores største organ. Det er en levende organisme, som har flere formål. Hudens ene formål er at holde alt blod, væske og andre organer på plads. En anden funktion er også at regulere temperaturen, den beskytter imod kulde eller varme, forurening samt farlige solstråler m.m. Desuden er huden medvirkende til at rense affaldsstoffer ud af kroppen.
Huden består bl.a. af 3 lag samt hår, hårsække, sved- og talgkirtler.

Det øverste lag hedder epidermis - også kaldet overhuden. Det er det lag, man kan røre ved.

Næste lag af huden hedder dermis. I dette lag finder man væv samt talgkirtler, som afgiver en væske som man kalder sebum. Sebum bliver transporteret op igennem små udførselsgange og lægger sig som en beskyttende gennemsigtig hinde ovenpå hudoverfladen. Sebum hjælper med at holde huden blød og smidig, ligesom den beskytter imod fremmede bakterier og forurening.
Nederste lag af huden hedder underhuden.

Bumser, akne og hudorme kommer når talgkirtlernes væske, sebum, enten overproduceres eller udførselsgangene er stoppede. Talgkirtlerne stimuleres af de mandlige kønshormoner. De mandlige kønshormoner dannes i 6-8 års alderen, men produktionen af hormoner tiltager i teenage-årene og dermed kan man også opleve, at sebumproduktionen går i vejret og dermed dannes der også flere hornceller i udførsesgangene og propper (som vi kalder hudorme) kan opstå og sebum’en kan have svært ved at komme ud. Sker dette vil både sebum og fedtvæv ophobe sig under huden og skabe bakterier og dermed har vi fået en bums.
HUSK IKKE AT TRYKKE PÅ BUMSERNE; DET KAN MEDFØRE, AT OPHOBNINGEN AF SEBUM OG BAKTERIER KOMMER UD I UNDERHUDEN OG DÉR SKABE EN STØRRE BETÆNDELSE.

Du skriver ikke, om du var mere stresset, da du flyttede, men det kan være en grund til, at du slog ud.

Det kan også være, at du ikke kan tåle nogle af dine renseprodukter. 

Hvor meget sukker spiser du? Får du nok vand? Har du nok tid til dig selv? Er du stresset?
Tjek din kost igennem og se om der er noget du spiser, inden du slår ud. Det kan faktisk tage et par dage inden man slår ud.

Det er vigtigt at huske at peele (fjerne de døde hudceller) huden, og pleje den med fugt, fedt og masker i ny og næ.

Sæt dig og se kritisk på din kost og dit skema og se, om der mon ikke er noget dér, som kan være skyld i dine udbrud.

Held & lykke.

Knus, Charlotte
www.charlotterachlin.com

(og her et svar fra vores stresskonsulent)

Kære Maria.

Jeg vil gerne svare dig også, men ikke omkring det plejemæssige af din hud, men omkring kosttilskud og det følelsesmæssige. Når der er tale om langvarige hudproblemer, er der samtidigt også altid en følelsesmæssig årsag bagved. De følelser, der oftest giver hudproblemer er tvivl, det kan være en tvivl på dig selv, på andre, på livet. Det kan også være en tvivl i forbindelse med valg mellem muligheder. Stress, for meget arbejde og arbejdsopgaver, der ikke bliver afsluttet, så du aldrig føler, at du er færdig, har fri, kan også give hudproblemer. Hvis du føler dig konstant omgivet af kritik eller frygt for kritik kan det også være årsagen.

Da Longo Vital ikke indeholder tilstrækkeligt med mineraler for dig, vil jeg foreslå Bertelsens Mineraler 6 stk. pr. dag, og samtidigt vil du også have gavn af fiskeolie eller - hvis du foretrækker det - en plantebaseret olie med omega 3- fedtsyrerne, som fx Livets Olie eller Udo’s Choise.

God bedring og kærlig hilsen Kiirsten Pedersen
Kinesiolog, akupunktør og clairvoyant
www.kiirsten.dk

 

laegikurv.jpg

Sidst opdateret ( søndag 09. august 2009 )
 
< Forrige   Næste >