Phytoterapien er udviklet i USA af Samual Thomson. Han udviklede en teori for årsagerne til sygdom: Arvelige, for lidt/eller meget motion, omskifteligt vejr, dårlig ernæring, forurening, giftstoffer og fysiske skader. Thomson havde gode resultater med behandlinger, hvor han ved hjælp af urter, søgte at fjerne blokeringer og fremme livsenergien.
Efter at have fået patent på sit eget “Thomsoniske system” i 1813 udnævnte han agenter over hele USA.
En af disse repræsentanter var dr. Albert Coffin, der havde lært meget af de amerikanske indianeres anvendelse af lægeurter. Coffin fik hurtigt tilhængere, da han i 1883 ankom til England.
Senere udviklede urtelægerne Thumston, Cook og Lyle “physiomedicalism”, der ligger til grund for den moderne phytoterapi. Physiomedicalismen var baseret på den nye forståelse af kroppens fysiologi samt Thomsons ideer om at styrke livskraften ved at fjerne blokeringer.
I dag bygger phytoterapien på en blanding af den traditionelle brug af urter og den nyeste forskning af urternes egenskaber og farmakologi. Heri indgår også kinesisk og indisk viden om urter.
Phytoterapeuter arbejder holistisk, med det hele menneske og samarbejder med klienten så kroppens egen helbredelsesproces igangsættes.
|