|
Skrevet af Anne van der Merwede
|
|
torsdag 29. januar 2009 |
|
Til alle tider har mennesket været fascineret af hvidløg og det er næsten uundværligt i køkkenet. Vi har spist hvidløg, dyrket dem og brugt dem til at lindre for sygdomme og endda stolet på at de kunne skræmme vampyrer væk.
Hvidløg bruges i alverdens køkkener, men har deres oprindelse i Centralasien. De blev brugt i det gamle Egypten og Hellas (Grækenland), hvor de indgik i ritualer og var samtidigt en vigtig medicinplante.
Hvis man har spekuleret på, hvordan slaverne, der byggede pyramiderne, fik ekstra styrke, kan en del af svaret være – hvidløg. De var ikke blot købt for hvidløg, de fik også friske hvidløg at spise hver dag for bedre at kunne klare strabadserne.
Også vores nordiske vikinger vidste, hvor nyttigt hvidløg var. De spiste flittigt hvidløgsfed under deres rejser, noget som utvivlsomt forhindrede slagsbrødrene i at få skørbug.
Traditionelt bruges hvidløg mod alt fra fordøjelsesbesvær til luftvejsinfektioner. Hvidløg virker antibakterielt og hjælper derfor mod bakterier og svamp. Hvidløg indeholder magnesium, selen, zink og svovlforbindelser, alt sammen med til at rense og styrke vores krop. Hvidløg indeholder også allicin, en flygtig olie, der har stor virkning.
Hvidløg kan forstærke smagen på næsten enhver krydret ret. Den kan benyttes til aïoli, en hvidløgsmayonnaise, der stammer fra Provence, til tapanader, til den græske hvidløgsyoghurt, tzatziki, eller til mexicansk guacamole og salsaer. Til eddiker, dressinger, hvidløgsmarinerede snegle eller den spanske suppe, gazpacho.
|
|
Sidst opdateret ( fredag 26. marts 2010 )
|