|
Hej Charlotte Rachlin.
Jeg ved ikke, om dette vil være din "boldgade", men I virker alle så effektive, så det vil sikkert kun være småtterier for jer!
Mit navn er Tina og er lige fyldt 45, selvom sønnen og kæresten godt nok siger, at jeg kunne løbe fra 10 af de år! ( ja-ja, hvad mon de fisker for  )
Jeg er 1,78 cm høj, og har indtil det sidste års tid vejet godt 62-65 kg., inkl. tiden både før, imens og efter en graviditet.
Men det sidste års tid er det så gået galt for mig, af en ukendt årsag kan jeg ikke spise længere. Jeg mener, jeg har ikke nogen af spisevægringssygdommene, føler glæde ved mad, og endda, indimellem, appetit. Men så snart jeg ser mad, lukker min hals sig. Jeg kan deltage i madlavning, men ikke hvis jeg ønsker at spise selv. Det har nu resulteret i, at min vægt er gået ned på under 35 kg., en absolut utålelig vægt for en pige med min højde. Mine menstruationer er blevet voldsomt uregelmæssige, jeg kan sagtens opleve at få 2-3 menstruationer pr. måned, og jeg sover gennemsnitligt højst 1-1½ time uden at vågne, og jeg føler mig efterhånden meget slidt. Jeg vil lige tilføje, at jeg modtager førtidspension pga. nogle ret voldsomme sociale fobier, hvor det er svært for mig at gå ud, gå i butikker, rejse i off. transportmidler osv.
Men uanset før-historie, jeg skal til at slås for mit liv, rent bogstaveligt, eller sådan føler jeg det i hvert fald, så kan I evt. puffe mig i den rigtige retning og foreslå nogle kosttilskud, jeg har bl.a. hørt, at Prokost skulle være godt, men vil det virke, når kroppen ligner et skelet med hud på?
Så sagen i en nøddeskal er, jeg ligner et billede fra 2. verdenskrigs lejre, har mistet al lyst til samvær med kæresten gennem 13 år, da det er svært at føle sig tiltrækkende, uanset hvad ens kære siger, jeg er yderst nervebetonet, og jeg har kun en enkelt fungerende nyre, jeg ved ikke om det har betydning. Jeg vil nødigt gå til egen læge, da en recept ikke er løsningen ... i hvert fald ikke endnu!
Så jeg vil, på forhånd, sige tak for din tid, uanset om du kan/vil hjælpe mig, og ønske en rigtigt god week-end,
Tina
Kære Tina.
Charlotte har sendt dit brev videre til mig, da dit problem ikke helt er hendes boldgade. Jeg bliver til gengæld nødt til at sige til dig, direkte og med meget store bogstaver: KAN DU SÅ KOMME TIL LÆGEN! Det kan ikke gå stærkt nok. Når du er så undervægtig – og mindre end 35 kg ER livstruende – skal du ikke regne med blot at få en recept stukket ud. Så bliver du formentlig indlagt til opfedning med intravenøs ernæring. Du må IKKE tro, at kosttilskud kan gøre det i den situation, du beskriver her. Den tid er for længst forpasset. Og da jeg kan høre, at du kan erkende farligheden af din tilstand og ønsker at ændre den, så beder jeg dig indtrængende om at overlade det til professionelle at hjælpe dig. Der er nemlig flere ting i det her:
1) Så voldsomt vægttab over så kort tid – vi taler om næsten halvdelen af din vægt indenfor et år – laver stor ravage i dit fysiske system, så der kan opstå situationer i vægtøgningsfasen, hvor det er nødvendigt, at du følges tæt af læger eller andre behandlere med speciale i undervægt.
2) Tilstanden har selvfølgelig en årsag, så det skal afklares, hvad der er årsagen. Om der er andre fysiske og behandlingskrævende årsager til problemet. Du siger, at halsen snører sig sammen, når du ser mad. Det peger godt nok mere i retning af et psykologisk problem, men for alle eventualiteters skyld …
3) Der vil være behov for at bearbejde psykologiske mønstre, når du er blevet stærkere igen. At det er halsen, der påvirkes, peger i retning af at du brænder inde med noget, som burde udtrykkes. At det sker, når du skal tage næring til dig, peger i retning af, at du længe ikke har fået/tilladt dig at tage imod sjælelig næring i form af anerkendelse, ros, kærlighed. Vi taler her om adskillige 10-år. Som ”skelet med hud på” får du psykologisk – og helt ubevidst - foræret en grund til at holde afstand. Og så er vi tilbage ved dine sociale fobier, der i bund og grund er et udtryk for frygten for, at mennesker, du ikke kender godt, mener noget dårligt om dig eller kan skade dig. Man kan sige, at dit vægttab er en forværring af din sociale fobi, og et forsøg på at råbe dig op, så du finder frem til en EFFEKTIV behandling af ondets rod. Jeg tvivler ikke på, at du har været omkring alskens psykologer og psykoterapeuter, før du fik tilkendt din pension, men du har altså endnu ikke fundet den ene, der kan hjælpe dig igennem problemet. En ting er sikkert: Du kan ikke udelukkende tale dig ud af dette problem. Det falder dig sikkert heller ikke nemt, når du lider af social angst, og er formentlig opstået så tidligt, at der ikke er ord at sætte på – før du lærte at tale. Hvad du til den tid skal have fat i – når du har taget tilstrækkeligt med kilo på – er en kropsterapeut eller en kunstterapeut. Dvs. en terapeut, der kan hjælpe dig med at finde roden og sætte ord på ved at lade din krop og underbevidsthed vise vejen. Du skal hjælpes tilbage til en tillid til selve din eksistensberettigelse og til livet.
Men altså først: Til lægen!
De allerbedste håb og ønsker for din helbredelse,
Maryanna Morthensen
Exam. kunstterapeut
www.epilepsi-partner.dk
|
