Din Alternative Portal

Advertisement
Advertisement
Advertisement
Advertisement

Who's Online

Forside arrow Sundhed i Dagligdagen arrow Bitchen og vampyren
Bitchen og vampyren PDF Udskriv E-mail
Skrevet af Maryanna Morthensen   
fredag 11. december 2009

sovendekvindeipy1.jpgHun kom gående ud af døren, mens hun skældte nogen inde i huset hæder og ære fra. På pladsen foran huset trådte en sortklædt mand frem. Tiltrækningen imellem dem var intens og han gik hende i møde med udbredte arme.

husogpar2.jpgIdet hun glad gled ind i hans favn, satte han tænderne i højre side af hendes hals og drak hendes blod. Den drømmende vågner med en følelse af styrke.

Denne drøm drømtes af en 40-årig kvinde, der i 3½ år koncentreret havde arbejdet på at fjerne følgerne af sin tidligere chefs mobning af hende. Han havde suget livet, hendes autoritet og handlekraft (det røde blod og højre side i drømmen) ud af hende. Nu kæmpede hun for at genvinde disse ting.

Denne blanding af hverdag og myte er typisk for drømme, der varsler ændringer i en persons selvopfattelse. Alt i en drøm er sider af drømmeren selv. Personer, farver, landskaber, planter, dyr m.m. Som reaktion på det aktuelle livs tilskikkelser kaster sindet billeder op, der kommenterer, kompletterer og korrigerer personlighedens opfattelser af, hvad der skete. Derfor kan drømme være et værdifuldt redskab til at lære sig selv bedre at kende. Nøglen til de enkelte elementers betydning kan fx være at prøve at fange de første beskrivende ord, der falder én ind om dem. Er landskabet goldt, frugtbart eller fremmedartet? Er planten kødædende, spiselig eller fokuseres der på dens skønhed?  Eller man kan bruge fantasien i en dialog med et drømmeelement, man ikke forstår.

Bag drømmes ofte bizarre fremtræden, gemmer sindets yderst enkle logik sig: Sindet vil udvikling. Det gælder om at holde sind og krop sunde og omstillingsparate, for det øger overlevelsesevnen. Derfor har drømme en funktion som trykudlignere. De kan kompensere for noget, man gerne ville have gjort i sin hverdag, men som man af en eller anden grund ikke fik gjort. Det skaber en hårfin balance, der letter presset på psyken og i sidste ende fysikken. Dette ændrer dog ikke på årsagen til problemernes opståen. Drømme er det ubevidstes stemme, og derfor har de også en anden funktion: At inspirere drømmeren til at ændre sig i overensstemmelse med sin nutid. De fleste mennesker lever nemlig i fortiden. Deres reaktioner baseres på erfaringer fra fortiden. Nogle gange er disse ikke længere hensigtsmæssige, fordi de for længst har udlevet deres funktion – fx som beskyttere mod overvældende personer eller følelser. Drømmebilleder er pga. modtageren yderst udvalgte. Deres formål er at gøre det så klart som muligt for drømmeren at forstå, hvad budskabet er. Men underbevidsthedens sprog er ikke lineært som dagsbevidsthedens. Det er kringlet og abstrakt. Tilmed har det betydninger i flere lag som ovennævnte drøm. Derfor er det yderst vigtigt, når man tolker drømme, at man ikke siger til sig selv, at denne drøm er et produkt, der skal analyseres med fornuften alene, men sørger for, at der er plads til dialog mellem bevidst og ubevidst. Man skal altså bl.a. holde sig åben for indskydelser – selv de mest underlige – og ikke forfalde til at tro, at fordi man ikke forstår et element i drømmen, så betyder det ikke noget. Som udgangspunkt ved man ikke andet end, at drømmeren har svaret på spørgsmålet – er eksperten i sit liv. ”Ordene”, der er brugt, er hans helt egne og optræder i hans drømme, fordi de betyder noget særligt for ham. Jo mere eventyrlige ordbillederne er, jo flere mennesker vil sikkert have den samme forståelse af dem som drømmeren, men i de almindelige hverdagsting må man sikre sig, at drømmerens opfattelse er den, der får mest vægt.

Drømme er også yderst logisk bygget op. Først ridser de temaet op. Herefter giver de et billede af problematikken eller konflikten i det adfærdsmønster, der er temaet. Og til sidst tilbyder de en løsning på problemet. Ofte er det handlemønstre, der bør ændres for at give plads for større accept af sig selv, så drømmeren kan hvile mere i sig selv og derved bidrage til et lykkeligere og fredeligere samfund.

Men hvad med den 40-årige og vampyren? Hun ser det som et klart billede på den styrke der er i, at hun lader sin vrede komme til udtryk på en konstruktiv måde. Hun har tidligere været meget konfliktsky, og drømmens tema, der ridses op i den første scene, hvor hun skælder ud, fortæller, at dét er problemet, da hun i drømme bliver nødt til at kompensere for den vrede, hun ikke giver udtryk for i de situationer, hvor det egentlig ville være hensigtsmæssigt. I stedet retter hun vreden indad. Huse er i drømme ofte billeder på personligheden, drømmeren selv. Set fra Selvets (den højeste bevidsthed) synspunkt er det ikke godt at rette store følelser indad, da disse er med til at afgrænse personen for omverdenen og markere personens grænser. Ved at opsuge følelserne selv, bliver disse grænser ikke signaleret til verden af personen, og han eller hun – det er ofte en hun i vores patriarkalske samfund – bliver ”usynlig” og dermed et potentielt offer for dem, der ikke kan ”se” hende.

Drømme holder aldrig moralprædikener. Her er ingen løftede pegefingre. Og drømme søger bestandig at styrke, aldrig nedgøre. Derfor kan drømme også være en øvelse i at finde det positive i alting. Drømme afspejler følelser. Og følelser ER bare. Det er menneskets opdragelse, der inddeler dem i kategorier af ”gode” og ”onde” følelser. Derfor kan fx sex i drømme afspejle alle former for seksualitet, uden at drømmeren behøver at føle sig forlegen af den grund. Tværtimod er det tegn på, at der sker nogle meget vigtige ting for drømmeren og hans eller hendes selvforståelse i form af at integrere nogle, til tider anderledes, opfattelser af sig selv.

Kvinden med drømmen så vampyren som et billede på maskulin aggression. Dét, at hun selv var i et særdeles aggressivt humør, da hun møder ham, så hun som et symbol på den mandlige og kvindelige aggression, der mødtes – og ville have hinanden. Et billede på, at hun er klar til at tilføre sin handlekraft og autoritet (manden i drømmen) noget blidere, mere kvindeligt ved at hun tager beslutningen om, at det skal ske. Hun genkender ham og alligevel indlader hun sig med ham. Vi skal holde os i baghovedet, at både hun, huset, døren, pladsen, farverne, stemningen og vampyren er sider af hende selv. Tidligere har hun frygtet autoritet, fordi hun altid kun har set mænd, der har misbrugt den og derfor ikke kan forestille sig, hvordan en positiv udgave kan se ud. De måder hendes rollemodeller har demonstreret autoritet på, har ikke kunnet forenes med hendes selvbillede som et mildt, hensynsfuldt og venligt menneske.

I drømme kan sammensmeltning symboliseres på mange forskellige måder. Et samleje er det, der ligger lige for, men også det at indtage et måltid sammen eller kysse hinanden kan symbolisere det.

I denne drøm er det ikke nok, at kvinden får at vide, at hun nu er smeltet sammen med den mandlige aggression. Det kommer frem, at ved at bide hende som vampyr, bekræfter han overfor hende, at han nu for evigt vil have en speciel tilknytning til hende, idet vampyrer i myterne har ry for at skænke evigt, men sjælløst, liv til deres ofre. Denne vampyr er dog særlig, idet han er forbandet med en sjæl og skal sone sine synder i al evighed ved at gøre godt igen, og derfor gør han hende ikke sjælløs – dvs. giver hende en ukontrolleret aggression, der kan skade andre ved sin hensynsløshed – men er en forsikring om, at der er ved at ske en stor forandring i hendes liv, hvor  hendes autoritet og handlekraft vil tage form som en meget mere positiv kraft i verden. Et løfte om, at hun ved at tage sin autoritet til sig og demonstrere handlekraft, vil blive i stand til at ”bide fra sig” overfor de mennesker, der vil genere hende. Drømmen fortæller hende, at med den viden, hun har opnået i de 3½ år, hun har arbejdet med dette, vil det ikke længere være muligt for hende at svigte sig selv (= sjælløst liv) på samme måde som dengang ved at afgive sin autoritet og lade en anden (mand) tage magten over hende.

Der er derfor ingen grund til at skamme sig over sine drømmes mærkværdigheder i troen på, at andre i hvert fald ikke har så mærkelige drømme. Hvis du ikke allerede har opdaget det: Vi er alle på hver vores måde ganske særlige, så derfor er der ikke noget særligt ved det. Det særlige er, hvad vi gør med særegenheden. Om vi bruger den til at formindske os selv og vore omgivelser med – eller om vi bruger den til at tilføre os selv og omgivelserne noget nyt og originalt. Men for at kunne gøre det, er vi nødt til at kende vores kerne. Hvad vi vil og hvad vi drømmer om. Personlighedens mange ansigter.

Drømmearbejde en særdeles velegnet og individuel måde at udvikle sin personlighed på. Man kan gøre det selv og/eller man kan bruge en drømmegruppe. Der er masser af litteratur på området, så man uden de store problemer selv kan starte i det små.

Sidst opdateret ( fredag 11. december 2009 )
 
< Forrige   Næste >