|
Hejsa.
Jeg mailer til jer, da jeg er et stort kaos indeni og vil gerne have hjælp til at komme videre.
Jeg er blevet meget forelsket i en kollega, og vi var sammen for første gang forleden (seksuelt ), men allerede næste dag trak han sig og sagde, at han ikke kan gå videre og at det er pga. ham selv og ikke pga. noget med mig.
Jeg har aldrig følt sådan for en mand og vi nød også begge to hinandens selskab. Men han siger, at vi har et rigtig fint venskab og arbejdsklima, og det frygter han vil ødelægges, hvis vi går videre sammen. Bliver det til mere mellem os eller er det udelukkende venskab fremover?
Har svært ved at acceptere, at han ikke vil give det en chance og kæmpe lidt for det, men han bliver kun irriteret over, at jeg ikke bare kan acceptere hans valg.
Jeg har det meget dårligt indvendigt, og vil gerne have jeres råd og hvad I kan se omkring dette.
Håber inderligt at høre fra jer. På forhånd mange tak.
Mange hilsner
Den Ulykkelige
Kære ”Ulykkelige”
Tak for dit brev. Din rigtige identitet er redaktionen bekendt.
Du vil hjertens gerne have svar på, om det bliver til kærlighed med din arbejdskollega eller om det udelukkende bliver et venskab fremover.
I kender hinanden fra jeres arbejdsplads, og det ligger jo lige til højrebenet at blive forelsket i en arbejdskollega, eftersom man ganske ofte ses mere der, end man ser sine venner og familie. Statistikken viser faktisk også, at topscoren for forelskelser er på arbejdspladsen!
I en flirt på en arbejdsplads er vi herligt fritaget for kærlighedens ansvar. Det er dejligt uforpligtende at have fokus et andet sted end den kærlighedsperson man også er med de ”forpligtelser” det også kan medføre. Vi kan flirte frit og udstille det bedste vi har lært. Et galleri af ”se hvor vidunderlig jeg også kan være”.
Lige nu har du svært ved at acceptere, at din arbejdskollega ikke vil ”kæmpe for det, give det en chance”. Han bliver irriteret over, at du ikke accepterer hans valg, og det har bragt dig i en situation nu, hvor du er ulykkelig!
Og ja! Det er ved gud en følelse af afmagt, man oplever, når man tilbyder sit enestående væsen til et andet menneske og så vover de oven i købet at afslå et tilbud om kærlighed, hengivenhed!
Afhængigt af hvor rørt, ramt og rystet du er fra din erfaring i mødet med din kollega, ”udenfor kontortider”, er der nogle idéer til selvindsigt, jeg har tænkt på, som måske kan bringe dig videre i din udvikling.
Jeg synes, du skal prøve at blive lidt i det som du oplever lige nu, altså det, at du er ulykkelig - og giv dig tid til at mærke, hvilke følelser der dukker op i det indre kaos din ulykke frembringer.
Du har muligvis tanker lige nu som: ”Der er noget galt med mig; jeg er ikke god nok; jeg skulle heller ikke have gjort sådan…; det er typisk, at hver gang jeg åbner mig så sker det ... Ja, kort sagt, abecenteret drøner bare derudaf, automat-tankerne er gået i gang!
”Faren” ved at stoppe op og mærke sig selv, ”når man ligger der på kanten af småt brandbart” ligger i, at vi kan blive retrofleksive, dvs. den tilstand, hvor vi forfalder til at slå på os selv med negative selvbebrejdende tanker. Sådanne tanker har jo kun et formål, og det er lige præcis at få os længere ned med nakken.
Du er præcis god nok som den du er, med alle dine valg, reaktioner og muligheder!
Dette kan du gøre fysisk:
Brug følelserne! Kvæl en pude. Bank i sofaen. Løb dig en tur og skrig smerten ud!
Forestil dig, at din pude er din kollega, som ikke tør tage chancen med dig. Råb i puden, hvor du skælder din kollega ud for ikke at se dig som den du er, med alt det du har at byde på.
Resultatet bliver efter en stund, at du muligvis ser det som din kollegas begrænsning og ikke din egen.
Det er af stor vigtighed, at du lytter efter din krops signaler og reagerer efter det. Mærk hvad den har behov for. Du kan næsten gøre alt, bare det ikke bliver destruktivt overfor dig selv eller andre. Når du føler dig passende ”afreageret” og kan slippe følelserne, får du et mere modtageligt niveau, hvor du kan se mødet med din kollega i et klarere lys.
Du kan fx. sætte dig i en stille stund på et sikkert og trygt sted der, hvor du bor (husk at trække stikket ud til telefonen og andre udefrakommende forstyrrelser). Luk dine øjne, fornem din tilstedeværelse i rummet, hvor du sidder og stil spørgsmålet til den mandlige side af dig selv ”Hvad vil du fortælle mig, du min indre mand, omkring dette møde med min kollega?”
Det er ganske ofte ret interessante informationer/oplevelser man får frem ved disse indre møder med sig selv, de forskellige sider af sig selv, men du skal turde at være ærlig og lytte uden at dømme det, du kommer i kontakt med. Din indre mand er en delpersonlighed og det forklarer jeg om lidt senere.
Får du mod på at arbejde lidt mere med dig selv, kan du stille dig selv nogle relevante spørgsmål.
Skulle jeg kæmpe for mænds, eller andre omsorgspersoners accept, eller har jeg haft oplevelser med mænd, jeg har haft svært ved at forstå/acceptere i min fortid?
Ser jeg mødet med min kollega som et nederlag?
Hvordan har mine tidligere forhold til mænd været?
Har det været en kamp for kærlighed på andre områder i mit liv?
Hvordan har begrebet ”accept” set ud i min familie?
Har svigt været et tema i min familie?
Blev jeg ikke accepteret som den jeg var i min barndom/fortid?
Hvilken kamp er det jeg forestiller mig min kollega skulle/skal kæmpe?
Er kærligheden en kamp?
Er mødet?
Er der reaktioner i mig som jeg kender fra fortiden? (I så fald, tænk lidt over dine reaktioner fra den gang og jævnfør dem med dine reaktioner i dag – har dit reaktionsmønster forandret sig?)
Det kan du også tænke lidt over:
Helt reelt har vi kun ansvar for vores egen proces og ikke andre menneskers proces, men nu skal det heller ikke blive som de indiske guruer, der af ren opløftelse og fokus på, at alt i livet er en illusion, slet ikke opdager de som ligger i grøften og beder om hjælp.
Ofte, hvis vi tillader os at mærke vores eksistens, giver os tid til at ”blive i en følelse, en tanke”, kommer løsningen af sig selv. Vi skal bare lære at åbne os for dem, følelserne, tankerne, for at kunne bruge dem fornuftigt i dagligdagen, i mødet med andre mennesker, i mødet med os selv.
Ganske ofte kommer situationer, eller rettere sagt følelsesmæssige og mentale udfordringer til os på områder, hvor vi har et behov for at få fokus. Fx på områder, hvor vi har blokeringer. Områder, hvor vi ikke har lært kunsten at slippe. Jeg fornemmer, at din opgave lige nu ligger i at kunne rumme/acceptere et afslag. Rumme en drøm som ikke går i opfyldelse.
Flyd med floden. Forsøg ikke at svømme op imod strømmen, ”Dont Push The River”, som Frits Perls (gestaltterapiens grundlægger, født 1893, død 1970) sagde.
Dermed menes, at du ikke skal skubbe på, hvis et andet menneske ikke synes at have de samme følelser for dig som du har for det pågældende menneske. Det kunne jo være, at det menneske slet ikke er på samme følelsesmæssige niveau som dig, er på samme erfaringsniveau som dig etc. (Din arbejdskollega kan jo være i gang med at snuse til sin nye frihed, selvstændighedsfølelsen hos ham kan jo være det han arbejder med for tiden og den har han måske lidt skibbrud på, fra et tidligere forhold).
Når nu stormen har lagt sig lidt, kan du tænke lidt over denne sætning:
”Alt du identificerer dig med ”får magt” over dig, påvirker dig og alt du afidentificerer dig med får du kontrol over, kan du slippe”.
Du får præcis de oplevelser, du har brug for til at komme i kontakt med de fraspaltede dele i dig selv på de områder, hvor du endnu ikke er parat til at slippe. Det kan lyde hårdt, når det fx drejer sig om følelsesmæssig smerte, og man står der midt i det, forstår ikke meningen med det hele, men når måske kun lige at identificere sig med sit ego, som jo ofte har meget travlt med at markedsføre sig selv som størst bedst og smukkest!
Delpersonligheder.
(Mor-rollen er fx en delpersonlighed, arbejdsrollen er en delpersonlighed, elskeren er en delpersonlighed, den indre mand/kvinde er delpersonligheder).
Hvilke delpersonligheder tror du er fremme, når du oplever dig som ulykkelig og hvad er det den eller de forsøger at fortælle dig?
Læs evt. min tidligere artikel om overspringshandlinger (der findes en del forklaringer til, hvad en delpersonlighed er for en størrelse).
Delpersonligheder viser os bl.a. de områder, hvor vi stadig skal arbejde på kærlighed og tilgivelse. Generelt slipper vi ikke for roller, men vi skal lære at fylde dem ud med os selv!
Afslutningsvis.
I flyvemaskiner beder de os om at tage iltmasken på først, før vi hjælper andre.
Oversat til denne sammenhæng vil jeg lede dine tanker hen på vigtigheden af, at du oparbejder et kærlighedsfyldt forhold til dig selv. Er du din egen bedste ven?
Gennem et smukt forhold til dig selv, bliver du bedre i stand til at dele ud af dig selv, tåle de afslag og følelsesmæssige smertefulde oplevelser der evt. ligger og lurer i fremtiden, for du er blevet din egen bedste ven.
Når man er flyttet godt og grundigt ind i sig selv, har man også meget mere at byde andre.
En gave man frit kan give uden, at der følger et krav med om gengældelse.
Mennesket er et felt af bevidsthed med vilje og valgmuligheder!
Nogen oplever sig selv som meget bevidste, men synes kun de har få valgmuligheder og andre mener de har mange muligheder, men savner bevidste valg.
Fald ikke ned i hullet, lad dig ikke forsvinde i selvmedlidenhedens forfængelige mørkekammer, men brug dine følelser og tanker positivt, konstruktivt til at frembringe en ny og bedre version af dig som du kan tilbyde verden, tilbyde din næste kærlighed.
Bliv ved med at øve dig i at være ven med dig selv i alle livets forhold og udfordringer. Ydre påvirkninger er kun med til at give os valget, gøre os dygtigere på det område, men vi skal lære det igen og igen.
Ofte her i det jordiske liv, går visse ”planlagte” udfordringer igang. Hændelser vi dybest inde har fokus på og har valgt at arbejde med, en plan vi havde for os selv, før vi blev født.
Ind imellem, i hverdagsnuet, bliver vi usikre og bange, ”glemmer” eller ”fortrænger” opgaven.
Det kunne tyde på, at du har behov for at få ny indsigt omkring dit forhold til mænd helt generelt og det kan helt enkelt føre til en revision af den mandlige side i dig. En spændende dans mellem det kvindelige og det mandlige i dig. Så det er bare ud og lav alle fejlene, men lær af dem!
En dans i polariteter, mellem anima (den indre kvinde) og animus (den indre mand)1, skal vi alle lære her i livet, men det er også en kærkommen lejlighed, for dig lige nu og her, til at udforske hvordan de to sider i dig egentlig kommunikerer med hinanden.
Størst af alt er kærligheden og kærligheden kender kun til kærlighed, den ved intet andet.
Den er bestemt ikke noget, man skal kæmpe med eller for, den giver sig selv og stiller sig altid til rådighed. Kærligheden tåler alt. Det er bare os mennesker der ind i mellem ikke fatter dens enorme omfang, kærlighedens enorme potentiale.
Tør dine salte tårer kære ”ulykkelige” og spil den skønne melodi ”Smile” skrevet af Charlie Chaplin. 
- Og så ellers op på hesten igen!
I kærlighed
Michael Zinius
Gestaltterapeut
Transpersonlig psykologi/psykosyntese
www.zinius.dk
Lidt inspiration:
"Frygtløshed indebærer villigheden til at fortælle sandheden, til os selv og andre, og til at se vores sinds indhold i øjnene. Vi må være villige til at se på det hele, både vores egen lidelse og andres, uden at sænke blikket eller undvige, og vi må tillade det at være, som det er, i det nuværende øjeblik. I stedet for at lukke af overfor frygten, må vi lære at åbne os for den, sidde med den og lade den opstå og forsvinde i sit eget tempo. Hver gang, du opdager et sted i dit eget sind, hvor du fornægter eller undviger noget, så fordyb din praksis og kom nærmere til det. Inviter din frygt ind til en kop te".
Ram Dass
http://femininepower.com/teleseminar/
1) Anima og animus er begreber skabt af Carl Gustav Jung, født 26. juli 1875, død 6. juni 1961)
|
