Forsøgspersoner søges i Østjylland

Er du kvinde og over 40 år, har du nu chancen for at være med i en undersøgelse af effekten af forskellige kosttilskud på Skejby Sygehus i Århus.
Læs videre... [Forsøgspersoner søges i Østjylland]
 

Din Alternative Portal

Chat på Alterne

We have 22 guests online
Advertisement
Advertisement
Advertisement
Advertisement

Who's Online

Vi har 22 gæster online
Vognen PDF Udskriv E-mail
Skrevet af Maryanna Morthensen   
lørdag 17. maj 2008
vognen1.jpgI dette kort har vi en anden form for engagement end i det foregående kort – De Elskende. Trækker du Vognen, kæmper du for det, der betyder noget for dig. Men det er ikke sådan, at du kaster dig hovedløst ud i det.

Trumf nr. VII 

Nej, du har først alvorligt overvejet alle sider af sagen, og de konsekvenser den indebærer. Eller det bør du i hvert fald have gjort. Og det bør du fordi du, når du først har besluttet dig for at handle med dette korts energi, ikke er til at stoppe. Så er der ingen vej tilbage. Det er en helt ny begyndelse. Og det kan være begyndelsen på snart sagt hvad som helst, der fører til en positiv udvikling.

 

vognen11.jpgBilledet viser en kusk, der sidder på vognen i meditationsstilling i en gylden rustning med krystaller på. Vognen står stadig stille, for kusken overvejer (mediterer). Rustningen giver ham beskyttelse mens han foretager sin indre transformation/tager sin beslutning (guld) og får klarhed (krystallerne) over tingene.

Vognens energi lover omvæltninger og/eller nye begyndelser. Det kræver mod og viljestyrke at kaste sig ud i den slags. Og det kræver opbakning fra baglandet, der kan give dig den tryghed og sikkerhed, du har brug for i denne periode. Baglandet kan i denne sammenhæng først og fremmest ses som din egen psyke. Du skal være enig med dig selv om, at du ønsker denne forandring i dit liv. Al din tvivl og usikkerhed skal være lagt på hylden inden du drager af sted. Du sætter vognen i gang, fordi du har besluttet dig for en retning – en retning, der følger dine idealer. Alle andre retninger vil nemlig få dig til at miste noget af dig selv; du vil være nødt til at gå på kompromis med dine idealer og dermed sælge noget af din selvrespekt.

 

Derfor kan det være meget sundt, hvis Vognen dukker op på en fremtrædende plads i dit oplæg, at du anskuer tingene meget sort/hvidt og ser på, hvad der vil være til gavn for dig selv. Tvivlen skyldes nemlig ofte, at man lytter for meget til fortidens stemmer, fx ”tænk altid på andre før du tænker på dig selv”. Man får skyldfølelse af at gøre noget der gavner én selv. Man glemmer at tænke på, at det, i det lange løb, også gavner omgivelserne, at man gør sig selv glad, tryg og sikker. Vognen opfordrer til selverkendelse. At se tingene flere sider end sin egen gør, at fokus spredes og gør situationen forvirret og uoverskuelig. Vognen beder dig forenkle tingene mest muligt, hvilket giver dig evnen til at samle tankerne – fokusere – tilbage. Når du på den måde holder dig dit mål for øje, bliver chancerne for, at du når dit mål meget større.

 

Når Vognen kommer ud af balance signalerer den hensynløs selvhævdelse, egoisme, overfladiskhed og/eller krav til dig selv eller andre, som ingen kan leve op til. Hvis du vender energien indad mod dig selv, er budskabet til dig, at du lader andre trampe ind over dine grænser uden at gøre dem opmærksomme på det. Med den hensigt, at du kan ”straffe” dem for det senere ved pludselig ikke at være der for dem. Det er ren manipulation.

 

Eksempel: En 36-årig kvinde havde fået tilsendt en regning for – hos et firma – at forhøre sig om de kunne hjælpe hende, og derefter beslutte sig for at handle hos et andet firma, da det efter nogle dage viste sig, at det kunne de ikke. Det følte hun var aldeles uretfærdigt og i strid med godt købmandsskab. Hun forstod ikke helt psykologien bag den reaktion, der kom fra firmaet. Den forekom hende at være noget overdrevet, og hun bad derfor tarotkortene undersøge begge parters motiver for hende. For hendes vedkommende var det frygt for at stå fast på sit, der fik hende involveret i sådan en situation; hendes modpart derimod var stivnet i sine egne meninger om sagen – og kunne ikke se nogen anden vej ud. For sådan plejede de at gøre.

”Vognen” træder ind i billedet, som et råd til hende om, hvad hun skulle gøre: Slut med at finde på undskyldninger for sig selv eller firmaet. Der skulle handling til nu. Hun skulle beslutte sig, og det skulle være en beslutning, der var tro imod hendes egne idealer.

Hun hældede meget til den tanke bare at betale regningen (som var forholdsvis stor set med hendes øjne), og på den måde få fred. Men hun endte med at beslutte sig for at lade være med at betale, og samtidig tage en dyb indånding og fortælle firmaet, hvorfor hun ikke ville betale. At hun ikke syntes hun havde fået noget hos dem, og derfor ikke kunne se, hvad der var at betale for. Firmaet erkendte, at hun havde ret, og hun slap for at betale.

Det var en stor overvindelse for hende at gøre dette, og det kom til at betyde et kæmpeskridt fremad i forhold til hendes personlige udvikling, at hun overvandt sin følelse af ikke at kunne stå fast på sit.

Sidst opdateret ( mandag 27. juli 2009 )
 
< Forrige   Næste >