Din Alternative Portal

Advertisement
Advertisement
Advertisement
Advertisement

Who's Online

Vi har 1 gæst online
Forside arrow Det Alternative arrow Healing arrow Vore mange roller
Vore mange roller PDF Udskriv E-mail
Skrevet af Anne Søvang   
fredag 17. december 2010

plaster1.jpgNår vi ikke giver dele af os selv lov til at være, tvinges vi til at bruge utrolig meget psykisk energi på at holde dem nede. Roller er en stor del af vores liv, men styrer de os eller styrer vi dem?

Det kan være afhængigheder, vi skjuler for os selv og andre; det kan være de ting ved os selv, vi ikke kan acceptere; det kan være vor frygt for at andre skal se os, som ”vi tror”, vi er, frygt for afvisning m.v.

Måske ønsker vi opmærksomhed, kærlighed, måske vil vi ikke vise vor sårbarhed, måske synes vi ikke om vort udseende, vor usikkerhed, vor sorg etc. I stedet spiller vi roller.
Vi spiller hele livet igennem mange roller. Vi kan udfylde roller som for eksempel arbejdsgiver, som medarbejder, som kollega, som mor, far, som en søster, bror, ven, partner, mand, kone, bedstemor, bedstefar, partistøtte, den troende, ikke-troende, aktivisten etc.

Men vi spiller også andre roller: det kan være den humoristiske, den glade, den ligeglade, den afvisende, den ironiske, den arrogante, den generte, den tilbageholdende, den bange etc.
Når vi lægger mærke til vore roller, er der nogle, der føles godt og er naturlige.  Som for eksempel de af os, der kan lide at køre bil. Jeg elsker at køre bil, og den del af mig er et klart aspekt, som tjener mig, så snart jeg sætter mig bag rattet – det kør' bare.

Andre aspekter eller roller kan være hæmmende og begrænsende for os, og jeg skal da heller ikke undlade at fortælle, at jeg har haft min portion J

For nogle år siden mødtes jeg med en barndomsven. Han fortalte om sit liv og sit job, som han var meget glad for. Men der var en del af ham, han havde det svært med. Som oftest, når han var sammen med andre kunne han føle sig kejtet, stiv, for højtidelig, vidste ikke rigtigt, hvad han skulle sige, og havde svært ved at slappe af.

Jeg spurgte ham, om han kunne huske, hvordan han som lille krøb ind under sofaen, når der kom gæster i hans hjem. Det havde han glemt, og vi talte om, hvordan vi som børn hele tiden leger, spiller roller. Det kan være barnet som råber, som græder, som plager, som spiller fornærmet, måske for at opnår noget, få opmærksomhed, eller måske fordi det var en slags sjov leg.

"Kunne det være, at du måske bare har taget den lille drengs rolle som tilbageholdende og genert med dig ind i voksenlivet, uden at vide, at det dengang bare var en rolle og et spil, for at blive set og lagt mærke til?" spurgte jeg.

Han blev med et stille, og vi sad uden at sige noget, mens han gav sig selv lov at mærke ind. Noget skiftede i ham. Vi talte over telefonen nogen tid efter.

Til sin store forbavselse havde han oplevet, hvordan han følte sig meget mere afslappet med sig selv og på sit job. 

Det mest underlige var dagen efter, fortalte han. "Jeg ville gå ind i kantinen med min madpakke for at lægge den i køleskabet. Da jeg åbner døren, sidder nogle af mine kollegaer der, og tidligere ville jeg have følt mig forkert og gået ud igen, men jeg gik bare ind, sagde godmorgen, lagde madpakken på plads, og gik ud. Der uden for døren stod jeg stille, overrasket, for det var en helt anden mig, der oplevede naturligheden, ikke længere den generte mand", fortalte han.

Vi kan alle ændre de roller, vi har spillet, især, når de ikke længere giver os værdi og når de begrænser os.

Lægger vi mærke til vore egne roller hver især, kan vi se, at de oftest er ubevidste, automatiske, skabt uden vi har tænkt på hvordan. Min rolle som for eksempel datter af mine forældre blev skabt som et resultat af den vintersol.jpgindkodning, jeg fik fra mine forældre, deres forventninger og overbevisninger blev podet ind i mig. Senere blev jeg korrespondent og fik som job sekretærrollen og udfyldte en rolle, som i en del år var spændende, men efterhånden som tiden gik blev rollen kedelig og træls, og en dag sagde jeg stop – ikke mere af det.

Vi kan vælge at give slip på alt, hvad vi måtte ønske, hver især. Vi er den, der har autoriteten til det. Andre kommer ikke og gør det for os. Vi må selv være den ændring, vi ønsker at se i verden.

 
Næste >