Advarsel mod "party"-kosttilskud

Fødevarestyrelsen advarer mod ni sundhedsskadelige kosttilskud, der bliver solgt fra hjemmesiden Partypills.dk samt i kiosker og på diskoteker i Øst- og Midtjylland.
Læs videre... [Advarsel mod "party"-kosttilskud]
 

Din Alternative Portal

Chat på Alterne

We have 20 guests online
Advertisement
Advertisement
Advertisement
Advertisement

Who's Online

Vi har 20 gæster online
Forside arrow Det Alternative arrow Ypperstepræsten
Ypperstepræsten PDF Udskriv E-mail
Skrevet af Maryanna Morthensen   
søndag 18. maj 2008
ypperstepraesten1.jpgHer har vi idealmanden – manden, der har forstået at forene mandligt og kvindeligt, materielt og åndeligt. For kvinder svarer Ypperstepræsten til deres indre mand; animus i jungiansk psykologi.

Trumf nr. V

Ypperstepræsten er den indviede, den oplyste. Han er en formidler mellem det guddommelige og det menneskelige – en læremester. For helt at kunne komme i forbindelse med Ypperstepræstens energi, bør du lade dine forsvarsmekanismer falde og se dine illusioner i øjnene. Det er ikke noget, du behøver at indvie hele verden i, men vis dig selv den respekt at indrømme, at også du har brug for kontakt med dine spirituelle sider. Ypperstepræstens energi vil vejlede dig, aldrig fordømme dig, men den kærlighed, du får vist, er muligvis ikke det, du ønsker dig. Som enhver god lærer giver Ypperstepræsten altid det der er mest brug for, hvilket godt kan vise sig at være en provokation, der river sløret fra dine øjne. Ypperstepræsten minder dig om, at enhver virkelig forvandling kun sker, når du ønsker at modtage forvandlingen og har tillid til processen, til, at det der sker dig er godt.

ypperstepraesten11.jpgKommer Ypperstepræsten frem i dit oplæg, kan det betyde, at du skal påtage dig din autoritet som lærer eller formidler. Især hvis det drejer sig om filosofiske eller åndelige emner. Du bør lade dig lede af dine smukkeste idealer og sætte handling bag dine ord. Og da du med Ypperstepræstens energi har megen myndighed og nyder stor respekt, betyder det ikke nødvendigvis, at du skal sætte dig op mod autoriterne i dit liv – hverken de indre eller ydre – men det er gavnligt, hvis du sørger for, at sandheden kommer frem. Og det på en måde, så du selv kan stå inde for den. Er du kvinde giver Ypperstepræsten dig et praj om, at dine planer er gode nok til at blive ført ud i livet.
Ypperstepræsten formår at finde de bedste traditioner frem og holder dem gerne i live. Han er ikke nogen oprører på den måde, idet han så vidt muligt holder sig til de vedtagne regler – skrevne som uskrevne. Men han er en oprører i den forstand, at hans moral forbyder ham at gå på kompromis med sandheden. Den går frem for alt.

Når Ypperstepræsten er ude af balance, bliver hans moral lidt flosset. Han bliver tilbøjelig til at bruge sin autoritet til at undertrykke andre. Han holder moralprædikener og hundser rundt med folk.
Med en Ypperstepræst, der er ude af balance, kan du opleve, at autoriteterne i dit liv er på nakken af dig. Dine normale støtter er der ikke længere for dig. Du kan ikke hente hjælp i traditionerne, for ”Plejer” er død. Du stivner i frygt for, hvad naboerne mon tænker. Du er ikke længere den, der giver gode råd, men folk står nærmest i kø for at give dig ”gode” råd. Råd som du ofte ikke kan bruge til noget.
Du kan opleve, at der opstår et stærkt ønske om at hjælpe andre hos dig, men dette er egentlig blot en spejling af dit eget ønske om hjælp. Bid mærke i det, for det er din vej ud af uføret. Bland dig uden om andres sager, og bed om hjælp til dine egne hos én, der kan få dig til at se dit problem, og handle i forhold til dig selv. Én, der ikke blot nøjes med at give dig sine råd.

Eksempel: Dette oplæg lagde jeg for mig selv for 1½ år siden. Det keltiske Kors, som oplægget kaldes, er et all-round oplæg, og Ypperstepræsten beskrev min nærmeste fremtid. Jeg havde nogle måneder tidligere mistet mit ønskejob fordi ledelsen på stedet ikke kunne leve op til sit ansvar. Men inden det var nået så vidt, havde det for mig været et år forbundet med megen psykisk terror, psykisk smerte og fysisk stress.
Nu bekræftede oplægget mig i, at mine tanker var ved at klare op, og at der var opstået et ønske om at klare mig godt på trods af de mén jeg havde fået på mit arbejde. Jeg var begyndt at finde en vej ud af suppedasen.
Som beskrevet ovenfor, er Ypperstepræsten den åndelige lærer, det menneske, der har så meget på hjerte, at han/hun slet ikke kan lade være med at lade andre få del i det. Men først måtte jeg give slip på illusionen om, at jeg alene var offeret. Og lige knap en måned senere fødtes min ide om, at jeg kunne lade det komme an på en prøve, om jeg kunne leve af min alternative fritidspraksis på fuld tid.
I dag beskæftiger jeg mig med rådgivning af både private og virksomheder, healing, tarot, kinesiologi og foredragsvirksomhed – alt sammen emner som Ypperstepræstens energi understøtter. Det er en nødvendighed at kunne kombinere alle de praktiske ting, som skal fungere i en praksis med de åndelige kvaliteter, der skal bruges ved rådgivning og healing af andre menneskers sjæle.

Sidst opdateret ( søndag 18. maj 2008 )
 
< Forrige   Næste >